Hvad er tamponer lavet af?

Vi ved, at du gerne vil passe godt på dig selv. Sikkerhed er en stor faktor, lige fra din mad til dine personlige hygiejneprodukter. Her hos TAMPAX kunne vi ikke være mere enige, og derfor fortsætter vi ikke kun med at lave produkter med materialer, der er blevet brugt sikkert i mange år. Vi tester også vores produkter og materialer løbende for at sikre den fortsatte sikkerhed.

TAMPAX-produkterne tilbyder en unik kombination af materialer, så du kan være sikker på at undgå lækager og samtidig have god komfort. Som du kan se på nedenstående billede, består TAMPAX's produkter af tre hovedelementer; den absorberende kerne, indføringshylsteret, der giver nem indføring, og en kombination af tråd og snor til at fjerne tamponen.

Der foretages omfattende sikkerhedsvurderinger for at sikre, at de millioner af kvinder, der bruger vores produkter hver eneste dag, kan gøre det med ro i sindet. Disse vurderinger gennemgås af uafhængige eksperter, herunder læger, forskere og sundhedsmyndigheder, hvis arbejde er at overvåge sikkerheden af tamponer. Vores tamponer er OEKO-TEX® STANDARD 100-certificeret, hvilket betyder, at alle anvendte materialer er testet og bekræftet ikke at have skadelige stoffer. Klik her for flere informationer om OEKO-TEX® STANDARD 100.

Se nedenstående diagram for at forstå, hvilke komponenter og materialer der er inkluderet i vores tamponer og hvorfor. Træk i billederne, så du kan se mere om hver del.

Cardboard

BESKYTTELSESFOLIE

Vidste du?

Syntetiske fibre som polyester, polyethylen og polypropylen anvendes ofte som bløde og højtydende fibre – som dem, der bruges i sportstøj – og har en sikker brugshistorik i en række forskellige forbruger- og plejeprodukter.

Hjælper med at bevare tamponens integritet og gør den let at fjerne

Absorberende kerne

Vidste du?

Kunstsilke kaldes ofte viskose og er et materiale, der anvendes i forskellige ting, som f.eks. teposer og hverdagstøj. Bomulden er bæredygtig og indkøbt fra Barnhardt Manufacturing Company og er certificeret af OEKO-TEX® STANDARD 100.

Giver beskyttelse ved at absorbere og inddæmme menstruationsvæske

Snor

Vidste du?

Syntetiske fibre som polyester, polyethylen og polypropylen anvendes ofte som bløde og højtydende fibre – som dem, der bruges i sportstøj – og har en sikker brugshistorik i en række forskellige forbruger- og plejeprodukter.

Bruges til at fjerne tamponen

Tråd

Vidste du?

Bomulden er bæredygtig og indkøbt fra Barnhardt Manufacturing Company og er certificeret af OEKO-TEX® STANDARD 100.

Bruges til at fastgøre snoren til den absorberende kerne

Indføringshylster

Vidste du?

Vores indføringshylster er lavet af karton, der er tæt sammenviklet papir.

Bruges til komfortabelt at indsætte tamponen

Vil du gerne vide mere om de specifikke dele i din TAMPAX-tampon?

TAMPAX-tamponerSammensætning
TAMPAX Cardboard Regular/Super/Super Pluskunstsilke, polyester og bomuld
TAMPAX Compak Lites/Regular/Super/Super Pluskunstsilke, polyester og bomuld
TAMPAX Pearl Compak Regular/Superkunstsilke, bomuld, polypropylen, polyethylen og polyester
TAMPAX Pearl Compak Super Pluskunstsilke, polypropylen, bomuld, polyethylen og polyester

Har du andre spørgsmål, du gerne vil stille os?

Er delene i vores tamponer sikre?

Er delene i vores tamponer sikre?

Ja. Vores tamponer er sikre og bruges på sikker vis af millioner af kvinder hver eneste dag. Vores sikkerhedsvurderinger og komponenter evalueres løbende af uafhængige eksperter, herunder læger, universitetsforskere og sundhedsmyndigheder, hvis arbejde det er at overvåge tamponsikkerhed, og de har bekræftet, at vores tamponer er sikre at bruge. Der udføres hvert år over 10.000 tests af vores tamponer og deres komponenter af uafhængige laboratorier, og der udføres over 1.000 kvalitetskontroller af tamponmaterialerne, inden de bruges i produktionen. Vores tamponer er OEKO-TEX® STANDARD 100-certificeret, hvilket betyder, at alle anvendte materialer er testet og bekræftet ikke at have skadelige stoffer. Klik her for flere informationer om OEKO-TEX® STANDARD 100.

SPØRGSMÅL OM TAMPONDELENE

Spørgsmål om TAMPAX-delene

Fordi vi som dig tænker rigtig meget på, hvad en tampon består af.

Hvilken funktion har indføringshylsteret, og hvad er det lavet af?

Med indføringshylsteret kan du indsætte tamponen på en komfortabel måde. Vores indføringshylstre af plastik er lavet af genanvendeligt materiale (PE/PP), og vores indføringshylstre af karton er lavet af tæt sammenviklet papir, som også kan genbruges. Farven, der bruges i indføringshylstrene, består af sikre og ikke-sensibiliserende pigmenter, der ofte anvendes i en bred vifte af produkter, herunder mademballage og makeup.

Hvilken funktion har den absorberende kerne, og hvad er den lavet af?

Den absorberende kerne giver beskyttelse ved at absorbere og inddæmme menstruationsvæske. Den er lavet af kunstsilke og bomuld. Kunstsilke kaldes ofte for regenereret viskose og er et materiale, der anvendes i forskellige ting, som f.eks. teposer og hverdagstøj. Bomulden er bæredygtig og indkøbt fra Barnhardt Manufacturing Company og er certificeret af OEKO TEX® STANDARD 100.

Hvilken funktion har stoffet omkring den absorberende kerne, og hvad er det lavet af?

Det tynde stof omkring den absorberende kerne hjælper med at fjerne tamponen problemfrit. Det er lavet af syntetiske fibre som polyester, polyethylen og polypropylen, der ofte bruges som bløde og højtydende fibre – i stil med dem, der på sikker vis bruges i sportstøj.

Hvilken funktion har snoren, og hvad er den lavet af?

Snoren bruges til at fjerne tamponen med og er lavet af bomuld og/eller syntetiske fibre som polyester, polyethylen og polypropylen, der ofte bruges som bløde og højtydende fibre – i stil med dem, der på sikker vis bruges i sportstøj.

Hvilken funktion har tråden, og hvad er den lavet af?

Tråden bruges til at fastgøre snoren til den absorberende kerne og er lavet af bomuld eller syntetiske fibre som polyester, polyethylen og polypropylen, der ofte bruges som bløde og højtydende fibre – i stil med dem, der på sikker vis bruges i sportstøj.

Vil jeres tamponer forårsage irritation eller allergier?

Alle vores produkter gennemgår en grundig hudsikkerhedsevaluering for at kontrollere, at de kan bruges på sikker vis. De duftstoffer, der anvendes i vores tamponer, overholder de strenge sikkerhedsstandarder, der er fastsat af International Fragrance Association, som er verdens førende myndighed angående duftsikkerhed. Vores produkter er tydeligt mærket for dem, der foretrækker at vælge tamponer uden duft.

GENERELLE SPØRGSMÅL OM TAMPONDELE

Det er vigtigt for os, fordi det er vigtigt for dig.

Hvorfor er jeres tamponer ikke lavet af 100 % bomuld?

Alle TAMPAX-produkter opfylder strenge sikkerheds- og effektivitetsstandarder, uanset hvad de er lavet af. Vores tamponer er designet til at give et optimalt niveau af beskyttelse og komfort. Ved at bruge både bomuld og kunstsilke kan vi lave tamponer, der opfylder alle disse behov. TAMPAX har lavet produkter med bomuld, kunstsilke eller blandet bomuld og kunstsilke siden grundlæggelsen i 1936.

Indeholder jeres indføringshylstre af plastik BPA (Bisphenol A)?

Nej, det gør de ikke. Plastikindføringshylstrene fra TAMPAX er lavet af en plastiktype, der ikke indeholder BPA.

Er TAMPAX-tamponer lavet af "superabsorberende" materiale?

Nej, vores tamponer indeholder ikke "superabsorberende" materiale.

Er der anvendt klorblegning af TAMPAX-tamponer?

Nej, de absorberende fibre, der anvendes i TAMPAX, fremstilles med en blegeproces uden elementært klor.

Hvorfor udføres der blegning af TAMPAX-materialerne?

Blegning er det tekniske udtryk for rengøring og rensning af fibre. Bomuld og kunstsilke renses for at fjerne urenheder og for at rengøre fibrene. Fibrene bliver hvide af denne proces, men det er ikke målet.

Jeg har hørt, at tamponer indeholder giftige mængder af dioxin. Er det sandt?

Nej. Rensningen af bomuld og kunstsilke involverer en proces uden elementært klor, så der ikke skabes dioxin. FDA har beskrevet dette emne på deres hjemmeside. Se deres tamponrelaterede informationer på denne hjemmeside. https://www.fda.gov/ForConsumers/ConsumerUpdates/ucm612029.htm De absorberende fibre, der anvendes i de tamponer, der sælges i dag, fremstilles med en blegeproces, der er uden elementært klor, hvilket også forhindrer produkter i at have et farligt niveau af dioxin (en type forurenende stof i miljøet).

Er der asbest i TAMPAX-tamponer?

Nej. TAMPAX har aldrig indeholdt asbest. For flere informationer skal du besøge denne hjemmeside. https://www.fda.gov/ForConsumers/ConsumerUpdates/ucm612029.htm

Hvad har FDA at sige om bekymringerne angående dioxin, asbest, kunstsilke og TSS?

FDA har beskrevet disse emner på deres hjemmeside. Se deres tamponrelaterede informationer på denne hjemmeside. https://www.fda.gov/ForConsumers/ConsumerUpdates/ucm612029.htm De absorberende fibre, der anvendes i de tamponer, der sælges i dag, fremstilles med en blegeproces, der er uden elementært klor, hvilket også forhindrer produkter i at have et farligt niveau af dioxin (en type forurenende stof i miljøet).

Er der pesticider eller sprøjtegift i jeres tamponer, som f.eks. glyphosat?

Nej. Vores bomuldsleverandør bekræfter, at vores fibre ikke indeholder glyphosat. Derudover bruger vores leverandører skure- og renseprocesser, der ville ødelægge (eller fjerne) resterende pesticider/sprøjtegifte, hvis der var nogen.